søndag den 30. september 2012

MY GOALS

Hvad er mine mål for dette år? Er det muligt for mig opnå dem? Hvordan? De tanker har strejfet mig en million gange nu, og jeg syntes simpelthen, det er noget så svære spørgsmål. Først og fremmest, fordi jeg så nødig vil sætte for høje forventninger, men også fordi jeg faktisk ikke ved, hvad det her år vil bringe mig. Alligevel har jeg sat mig nogle "slags mål," nogle ting, jeg vil kæmpe for at opnå.

Være glad for at gå i skole
Det først mål, jeg nogensinde tænkte på, var, jeg gerne ville prøve at gå glad i skole. Hver dag. Min folkeskole var ikke optimal, så det betyder virkelig meget for mig, det her år bliver en succes. At jeg kan mærke, det er rart at gå i skole. At folk gerne vil være mine venner, og jeg er velkommen. Suk.

Være mere uafhængig af mor, far og vennerne
Selvom jeg kan virke virkelig udadvendt, selvsikker, glad og uafhængig fra mor, far og venner, så har jeg bare de her dage, hvor alt, jeg behøver, er en skulder at græde ud på. Det er dog heldigvis ikke så ofte, som det har været tidligere, men jeg ville alligevel gøre alt, hvad der står i min magt, for at have én dag i Danmark. Jeg er en smule konfliktsky, hvilket jo ikke er et plus, når jeg nu står med al ansvaret for mig selv. Før i tiden bekymrede jeg mig ikke det store over, hvad andre tænkte om mig, men nu, hvis jeg skal konfrontere eller have en alvorlig snak med en nær eller bare en bekendt, så løber mit hjerte fra mig, jeg rødmer og får svedige hænder. Det ville jeg gerne forbedre, selvom det med garanti bliver en brav kamp, da mor og far ikke er her til at redde mig.

Ikke stole for let på folk
Allerede nu har jeg oplevet, folk har svigtet min tillid til dem. På mere end blot én måde. Selvfølgelig har folk fortalt nogle af mine "hemmeligheder" videre, hvilket jo aldrig er fedt. Men også i den forstand, de ikke er til at regne med. Når jeg siger det, tænker jeg tilbage på den episode, hvor drengene på Football og Soccer Teamet havde snakket grimt om mig. I kan friske historien op her. Men hvor mange gange skal min tillid brydes, før jeg lære ikke at stolte blindt på alle? Det må tiden vise...

Tage chancer
Jeg må vidst erkende, jeg er lidt af en kontrolfreak, når det kommer til at tage chancer og skemaer. Oftest er jeg mere rolig, hvis jeg kender den præcis plan for min dag. Det med at planlægge i løbet af dagen, finder jeg en smule svært. Det med at sige, "det skal nok gå alt sammen," og bare go with the flow er også en udfordring, jeg skal overkomme.

Lev, lev, lev!
Unfortunately har jeg den forfærdelige vane med altid at skubbe mig selv væk fra folk efter et stykke tid. Det er ikke noget, jeg vælger bevidst, eller fordi jeg har lyst, sådan er jeg desværre skabt af natur. Det er jo en mindre praktisk vane, når jeg har et kæmpe behov for hele tiden at have venner omkring mig. Derfor vil jeg prøve at springe det stadie over og bevise overfor mig selv, det er muligt at leve mit liv fuldt ud - hvis altså blot i et års tid.

Få venner for livet
Det er en drøm, jeg altid har haft. Venner på den anden side af kloden. En fantastisk undskyldning for lige at tage en uges tid eller fire væk fra hverdagen derhjemme. Allerede nu har jeg fået fantastiske venner, som jeg slet ikke kunne have været foruden.

Lære mig selv at kende
Det er et mål, som jeg vil opnå, om jeg vil det eller ej. Det faktum, jeg er så langt væk hjemmefra, og at jeg nu står på egne ben, gør det næsten umuligt for mig ikke at lære mere om mig selv, om hvad jeg er i stand til at gøre, og hvad jeg ikke er i stand til at gøre.

Ikke at tage ting for nært
Min familie og venner ved nok godt, jeg er en tøs med en masse følelser, der sagtens kan komme til at tage tingene for nært eller lægge for meget i en handling eller ordvalg. Hvis jeg lærer at håndtere den følelse, vil det uden tvivl hjælpe mig græseløst i fremtiden.

Det der med maden...
Med det mener jeg to ting: Ikke blive fed og ikke freake for meget ud over maden, i skræk for at blive fed. Der er en meget fin balance mellem at være sød ved mig selv, spise en pakke M&M's i ny og næ og leve den usunde livsstil. Hvor går grænsen? Hvornår er du usund, hvornår er du for meget på vagt over for maden, og hvornår passer du på din krop, men kan stadig forkæle dig selv med noget af det gode? Det svar håber jeg at kunne finde dette år. I det mindste blot komme et step nærmere på svaret, der er det rigtige for min krop.

Stay happy
Som jeg har nævnt i Lev, lev, lev, så har jeg det med at skubbe folk væk, og derefter tro de ikke gider mig. Det er slut nu! Jeg skal have det fedeste år, ikke noget med at sidde derhjemme, have ondt af mig selv, nikke nej! Det her år lever jeg kun en gang, så det skal fandme leves ordentligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.