GUILT

Igen sidder jeg og føler mig ekstrem skyldig. Igen sammenligner min værtssøster sig med mig, og hvor mange venner jeg har. Det giver mig et stik i maven og en trang til bare at tude og bare have ondt af mig selv. Jeg har aldrig været så glad for at gå i skole før, folk taler til mig og giver mig tilmed komplimenter. Jeg sagde til mig fra start af, at jeg ikke ville spilde et sekund af mit ophold på at "holde min person tilbage," og det må man sørme sige, jeg ikke har. Det har dog også forårsaget, en gruppe fyre har misforstået min venlighed. Det har jeg dog fået rettet op på, og jeg er langt mere klar over mine signaler nu. Men jeg har det bare for lækkert i min skole. Min herlige ven, Romel, fortalt mig, folk spurgte efter mig i onsdags, da Mook og jeg tog en dag fri fra skole. Det havde jeg slet ikke regnet med, det kom fuldstændig bag på mig. At folk ligger mærke til, jeg ikke er der... Men for at vende tilbage til kernen, så er min søde værtssøster og jeg er bare vildt forskellige personer med forskellige grænser, holdninger, personligheder, humor og venner. Jeg kan bare gå ind i kæmpe grupper, hvor jeg ikke kender en eneste, introducere mig selv og så føre en samtale. Det er intet problem for mig. Måske også fordi jeg har accepteret, jeg ikke er verdensmester til engelsk, og jeg lader mig selv lave fejl uden at slå mig selv i hovedet. Det hele har bare været så let for mig. Hvertfald når det kom til skole. Og jeg plejer ellers altid at føle mig, som den der ikke havde det lige så fedt, som de andre, den der holdte lidt igen, den der ikke bare ikke følte sig god nok. Men jeg har det slet ikke sådan nu. Tværtimod. Jeg kan sidde og blive helt rørt over, hvor dejligt jeg har det. Og det har jeg det næsten dårligt over. For det er ikke en hemmelighed, min værtssøster kæmper lidt mere med sproget, end jeg gør, og at hun syntes, jeg har åh, så mange herlige venner. Der er også en håndfuld drenge, der syntes, jeg er cute (hvilket indikerer lækker, smuk, hot, you name it...). Og de siger det til hende. Men det er værste af det hele er bare, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved det.