torsdag den 22. november 2012

Dybe tanker

Jeg er kommet i mit sentimentale humør. Igen. Men I skulle bare vide, hvor svært det er at sidde i midten af en genforenet familie, når jeg selv savner min egen så meget. I dette øjeblik sidder jeg med tårer i øjnene, og et hjerte, der bare længdes HJEM. Men jeg må vente 6-7 måneder endnu. Mit eventyr er kun halvvejs. Nogle gange føles det ikke som et eventyr. Så føles det mere som en prøvelse, der er hårdere end noget andet, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Jeg slår dog også mig selv oven i hovedet med, at jeg længdes at komme så meget hjem, da jeg bare skulle nyde det 100% hele tiden. Men det er svært. Det er svært ikke at have mor og far her til at sige, "Ej, er det nu en god idé, Caroline?" eller "Det skal nok gå." Ja, bare en trøstende krammer og ikke kun et varmt blik over Skype. Mange af mine venner skriver også til mig, "Kom nu hjem, Caro!" og ej, hvor ville det være skønt, bare for en dag. Jeg ville gøre alt for at få en dag på dansk jord, kramme alle i min familie, sove i min egen seng, nyde duften af mors hjemmelavede pandekager, få en flabet kommentar eller to fra mine søskende. Puha, det er svært at holde tårerne tilbage. 

2 kommentarer:

  1. Kære Lynne,
    Hvor er det godt at høre, at du savner os - for vi savner også dig helt ud i fingrespidserne;0)) Jeg tror at vi har mange af de samme tanker og en længsel efter en ordentlig krammer, store våde kys, hente dig sent om natten fra en fest og fastholde, at du skal smide dit tøj til vask;0) Vi taler tit om, hvordan du mon har det og hvorlang tid der er til du er i Danmark igen, men også om de engelske ord som sniger sig ind i dit sprog og om hvor glad du er og ser ud. Vi elsker at høre og læse nyt fra dig - bliv ved med det.
    Det er godt at være sig selv og mærke sig selv helt der ud, hvor det suser i ørene.
    Knus og kærlighed
    Mutti

    SvarSlet
  2. Hej Caroline
    Du har lige givet mig gåsehud ...
    Jeg kan godt forstå du syntes det er svært indimellem, men du er en stærk pige, så du skal nok klare de svære stunder også. Heldigvis får/har du en masser gode og fantastiske oplevelser. Du har fundet nye venner, og du lære en masse engelsk, alt sammen noget som du kan tage med dig resten af dit liv - husk på hvor heldig du er, at du har fået denne mulighed, og den har du jo kun fået, fordi du er dig :-)
    Så kæmp videre du vil aldrig fortryde det.
    Her i Danmark savner vi dig også - ikke mindst Louise, hun siger tit ...mor, bare Caroline var her ... der er d.d. 217 dage tilbage siger hun, du har fået en stor plads i hendes hjerte.
    Kan du have det godt og passe på dig selv - masser af kæmpe krammer og knus sender vi over til dig - knus Pia

    SvarSlet

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.