Sidder i øjeblikket i stuen i værtsmors mors hus. Klokken slår næsten 14, og jeg har allerede været oppe i 100 år. Og med det mener jeg siden kl. 07.30, hvilket sker meget sjældent.
I dag er det Thanksgiving, og derfor vil jeg gerne benytte mig lejligheden for at takke alle i søde læsere for at følge med her på bloggen. I gør det rigtig sjovt for mig at blive med at opdatere herinde. I bund og grund skulle bloggen blot være et minde, som jeg ville have muligheden for at kigge tilbage på, når jeg engang i Juni vender hjemad. Men nu er den også blevet et sted, hvor mine kære kan følge min travle hverdag i de Amerikanske omgivelser. Hvis det ikke havde været for jer, havde jeg forlængst opgivet bloggen.
Men også mange tak til min skønne venner og familie, der har været her for mig i de hårde tider, jeg har haft herovre. Selvom I lever og ånder så langt væk fra, hvor jeg befinder mig, så varmer det alligevel at vide, I støtter mig i de tåbelige beslutninger, jeg ind i mellem træffer. I har alle givet mig mod til at netop at tage dette spring ud i det ukendte. Det farlige. Jeg er en person, der godt kan lide at vide, præcis hvad der kommer til at foregå, og det var derfor, det var sådan et kæmpe skridt for mig at tage herover. Men hvor er jeg taknemmelig for, jeg er her. At jeg overhovedet fik muligheden for at komme her. Den tid, de penge, det hjerte, der alt sammen er lagt i det her, resulterede i et smukt minde, der altid vil klistre sig til min sjæl. De former den person, jeg engang ender ud med at være. De åbner mine øjne for en masse ting, som jeg måske kun havde kigget på, men aldrig rigtig ville have set eller forstået.
Så tak, tak til alle jer derude. Om du var en del af min hverdag i Danmark, om du er familie, som jeg sjældent eller hver dag ser, om du er en gammel bekendt, om du blot læser denne blog af ren lyst, om du er min soulmate. Bare tak fordi du er til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.