My sista from another mista

Mook og jeg har det super godt sammen. Den her video er optaget her til aften, og jeg syntes den illustrerer vores venskab og, hvis det ord overhovedet kan findes i en ordbog, søsterskab. Vi fandt lynhurtigt sammen, og vi har vores øjeblikke, hvor man næsten skulle tro, vi var af samme kød og blod. Vi driller hinanden, vi støtter hinanden, og vi griner sammen. Vi vil gå hånd i hånd til skole sammen på mandag, hvor dørene vil blive slået op, for så først at sende os på ferie til jul... Vi klarer den sammen og forsøger så godt, som overhovedet muligt, at takle problemer, som fx hjemve, i fællesskab. Men vi også virkelig tætte veninder. Vi dele vores ting med hinanden, fra tøj til cremer til hemmeligheder. Og det er nu anden aften i træk, jeg sover på hendes værelse. Hende, vil jeg sjældent glemme.

Mit engelske er stadig ikke så godt, som det overhovedet kunne være, men jeg kan mærke en kæmpe forskel. Det falder mig nogle gange mere naturligt bare at tale engelsk, og andre gange kan jeg finde på at slå over i dansk midt i en sætning.

Det er sjovt, som sprog er så forskellige. I min amerikanske familie har vi nu fået en joke kørende op om, når folk ringer og vil sælge noget til os, så snupper jeg telefonen og begynder at plabre løs på dansk, om hvad der nu engang falder mig ind. Indtil videre har jeg fortalt dem om, at de skulle til at købe den billige is, da den smager lige så godt som den dyre, at de kunne burde ringe, hvis de havde noget fornuftligt at sige, at de bør bage sig en kage, og jeg kunne blive ved i evigheder. Det værste af det hele er, jeg slet ikke kan holde masken, så jeg flækker af grin midt i det hele, da de stakkels mennesker, der sidder i den anden enden af linjen, slet ikke fatter et ord af, hvad jeg siger til dem. Jeg har nu også prøvet på at snakke med en dame, der bare lagde på midt i min monolog. Uforskammet, efter min mening. Hun kunne da i det mindste have ladet mig tale ud...