fredag den 24. august 2012

"Fed" dag


Planerne for i dag blev ændret. Rigtig stod der pool på programmet, men da vejret var elendigt, ændrede vi det til en biograftur i stedet. Vi valgte at se "Paranorman," der er et godt mix af gyser, drama og komedie. Selvom det var en børnefilm, måtte jeg gribe Mooks hånd og lukke øjnene et par gange. Et hyl her og der, var der vidst også. Pinligt. Men jeg må bare lære at leve med, jeg ikke er så god til at takle drama og diverse skræk scenarier.

Efter filmen var destinationen vores hjem, og så gik turen ellers til en lækker og spændende japansk restaurant. Det var ikke kun et måltid, men en hel oplevelse. Knive og diverse spiseredskaber blev kastet rundt i luften, mens flammer, jeg vil næsten påstå at kalde dem brande, opstod på den kæmpe kogeplade ved vores bord. Det foregik nemlig således, at maden blev tilberedt lige foran snuden på os. Fantastisk princip! Det var nærmest et show. Aldrig har jeg oplevet noget lignende.

I dag modtog jeg forresten mine klasser. Dem vil jeg informere jer om engang i morgen, men jeg må ærligt indrømme, jeg gik helt ned, da jeg fik dem. Den historie må I få i morgen, for nu kalder kassen nemlig. I morgen skal vi nemlig en tur til et kæmpe, nej, ENORMT center i morgen. Det bliver for fedt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.