Mine venner

En masse har jeg fået foræret her i USA, og der i blandt kæledyr. Jeg har fået to katte og to hunde, alle sammen super kærlige og søde. 

Jeg har tidligere haft en kanin, der hed Kate. Hende gav vi til et kaninhjem sidste år, så hun har det stadig godt. Men det at have kat og hund er en hel anden oplevelse. Det med at komme hjem til fire liv, der alle er glade for at se dig. Aldrig før har jeg oplevet, at dyr har opsøgt mig. Men også det at kunne mærke deres personlighed, er også en gave i sig selv.

Det her er Heartbreaker. Hun er en genert kat, og det tog hende faktisk flere dage, før hun overhovedet turde komme hen til mig. Hun har den her sjove vane med at nærmest massere folk, når hun sidder på dem. Hun presser sine poter ind i maven, for så at trække dem tilbage, og sådan forsætter hun. Hun er katten, man skal komme ind på langsomt, og hun er stadig ikke helt tryg ved mit selskab endnu.

Det her er Voldemort, der er min lille, nusseglad, kære ven. Hun er slet ikke tilbageholden på noget punkt. Når jeg sidder stille og roligt på gulvet eller i sofaen, kommer hun hen til mig og gnider sig op ad mig og vil kløes, nusses og kæles omkring. Hun er en sand kælepot! Og så er hun meget smuk. Forskellen på hende og Heartbreaker er, at Heartbreaker har striper og ligner lidt en sur dame i ansigtet, da hendes øjne er meget sammenlukkede. Voldemort har derimod meget åbne øjne, har nærmest cirkler i sin pels, og ligner lidt de katte, man ser i blade.

Haley er vores humørglade, venlige, trofaste skat. Hun er der, når jeg behøver et kram, fordi jeg savner folk derhjemme, og så elsker hun at danse med mig og Mook.

Haley er min livlige ven. Hun har altid gang i den, hvilket imponerer mig, når man tænker på de vilkår, hun har. Hun er nemlig døv. Men alligevel har hun formået at holde humøret højt, og hun spreder alligevel smil omkring sig.