Dyr og dårlig samvittighed

Så blev der ellers spenderet i dag, da Mook og jeg vendte snuden mod centeret. Selvom vores center ikke har det største udvalg, fik jeg alligevel brugt så mange penge, at jeg sidder og krummer tæer over det nu. På samvittigheden har jeg nu fået et par løbesko, hvor der var tilhørende spray, snørebånd og indlæg, en fast pudder plus en tilhørende børste, der, i følge ekspedienten, vil få min hud til at ligne modellerne i magasinernes. Derudover har forkælet mig selv med noget undertøj fra Victoria's Secret, jeg kunne slet ikke lade hver, det tiltaler mig bare, og en lækker hættetrøje fra Volcom, som Mook straks nappede fra mig, lige så snart jeg havde svunget kortet. Vi osede rigtig omkring i centeret og fik også nydt en pizza og en smoothie fra Ben and Jerry's hver.

Rigtig var planerne for i dag helt anderledes og slet ikke så dyre... Vi skulle rigtig have været henne i Freddy, en anden dansk udvekslingsstudent fra YFU, og Sine, en anden thailandsk udvekslingsstudent fra YFUs, pool. Men da Freddy desværre havde en volleyball match, blev planerne ændret. Surt. Dog blev dagen reddet af mit shop-amok. Men nu har vi hvertfald aftalt, at vi smutter hjem og bader hos dem på fredag og på lørdag smutter Freddy, Sine, Mook, jeg og en pige ved navn Julie, der også er fra Danmark og skal gå på min highschool, altså hele fem udvekslingsstudenter, til Wilmington og shopper. Det betyder en times tid i en bil, som jeg er sikker på, vil byde på en masse grin og latter.

I dag var vi også en tur ovre på skolen, da programmet nemlig stod på "Åbent hus," hvor alle de 1100 elever, der går på skolen, kan komme hen og finde deres klasselokaler og møde deres kommende lærere. Heldige har vi jo været i den tid, vi har været her, Mook og jeg, men det vendte desværre her, for det viste sig, de ikke havde vores skema klart. Det betød, at (næsten) hele familien Woosley måtte vende snuden hjemad, skuffede, da det jo selvfølgelig betød, vi ikke kunne møde vores nye lærere. Da vi fik beskeden om, vores skema endnu ikke var klart, bredte der sig en kæmpe skuffelse i mig, der næsten bedøvede min begejstring for alle mine nye babyer. Jeg fik dog humøret op, da jeg så hvor kede af det William og Kristin blev, så Mook og jeg smurte smilet på og sagde, det var i orden, og det selvfølgelig ikke var deres fejl. Det redde også humøret, da vi spontant valgte at bage brownie, da hele bordets sukkertand blev aktiveret. Nu har jeg vidst ingen undskyldning for ikke at hoppe i mine nye løbesko...