mandag den 29. oktober 2012

Jeg burde sove, men...

Jeg har lige været inde og se Paranormal Activity 4 i biografen med min værtsforældre, Mook og Romel. Aldrig har jeg grint så meget. Romel fløj op hele tiden, og på vejen hjem skræmte jeg ham fra vid og sans ved at begynde at skrige midt i det hele. Hans eneste kommentar var blot "Thank you for letting me pee in my pants." Jeg grinte så voldsomt, at jeg kunne mærke en six-pack komme til syne.

Klokken her er nu 23.15, jeg burde sove, da jeg skal stå op klokken 05.30 i morgen tidlig. Det skal nok blive en fornøjelse. Jeg har lige renset min ørering og har tjekket værelset for mulige ånder. Intet at finde so far... I morgen har jeg en kor koncert, som jeg ikke ved, hvor høje forventninger jeg har til. Det er en lidt anden stil end, hvad jeg er vant til hjemmefra. Jeg er også ved at løbe tør for lakrids, da jeg allerede har nydt rigtig godt af det, som Søren, Pia og Louise sendte til mig, så hvis nogen lige har lidt ekstra penge på lommen og føler for at være gavmild over for mig, så er I meget velkomne til at sende mig en hel bunke lakrids... Og hvid chokolade! Sengen kalder, i morgen bliver en lang dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.