I morgen smutter jeg til Romels "
Last second Sweet 16," drengen valgte nemlig at invitere folk i dag. Haha, han er nu engang en særlig én. Det er gået op for mig, hvor lidt jeg kan stole på folk fra min skole. Folk havde fuldstændig ret, da de i begyndelsen fortalte mig, "Åh, pas du hellere på, folk stikker konstant hinanden i ryggen." Jeg rystede blot på hovedet og tænkte, "Sikke noget fis," men jeg tog fejl. I det mindste er jeg dog klar over, hvem der nu er mine rigtige venner, men hvor det dog sørgerligt, jeg skal opleve det sådan her. I går brugte jeg på at være godt og grundig indebrændt. Men jeg ved præcis, hvordan jeg skal håndtere sådan en situation - jeg skal være ligeglad. Personen skal ikke have lov til at ramme mig, det er min tid for kostbar til. Det er ikke fordi, jeg ser mellem fingrene med det, da jeg netop vælger at ignorere personen, så hun ikke får den reaktion, som hun så gerne vil have.
No drama - life is just too short.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.