fredag den 16. november 2012

FRIDAY

Det er fredag, og jeg er glad! Har snakket med min dejlige Agnes kort på Skype i dag, så det gjorde bare dagen 100 gange bedre. Min dag har ellers været udemærket, men lang. Vores skema var vildt forvirrende, da vi først havde 2nd period også derefter 1st period. Så jeg startede ikke ud med drama. Det fik mig til at indse, hvor lækkert det er at have drama om morgenen. En masse grin og latter, hvor det hele egentlig bare er for for sjov på en seriøs måde. Vi kommer hele tiden nærmere og nærmere juletid, og jeg hørte min første julesang i radioen i dag. Det var Holy Night. Smuk sang. Jeg hørte den faktisk i bilen på vej hjem fra thai restauranten, som Mook, Romel, min værtsmor og jeg smuttede på i dag. Skøn mad, som altid kan give mig et smil på mine brændende læber, og som tænder i et lys i mine tårefyldte øjne, da maden er så stærk. Derefter smuttede vi forbi Sonic, hvor jeg fik min favorit is! Nemlig en slags tyk, tyk milkshake (faktisk is) med M&M's.

Men Romel viste sit værd i dag i 2nd period (som jo i dag var Drama), for vi så nemlig Nøddeknækkeren i en ballet. Meget smuk, og jeg må ærligt indrømme, jeg blev helt sentimental adskillelige gange. Det kom bag på mig. Men jeg var jo træt, det er jo trods alt fredag, så jeg faldt i søvn, mens jeg lænede mig op af hans skulder. Der lod han mig sove i en halv time, uden at vække mig op eller noget. Det var virkelig sødt.

Denne weekend skal nok blive hyggelig. Vi har ikke de vilde planer, men jeg skal dog ud med min kontaktperson i morgen med min værtssøster. Vi har nemlig denne her månedlige kontakt, som vi skal have. Og denne gang har min kontaktperson valgt, vi skal ud. Hvad, hvor og hvordan, har jeg absolut ingen idé om. Udover jeg skal stå klar kl. 12.30. Jeg har forresten også næsten nået 400 venner på min nye profil. Det har gået ekstremt hurtigt med at få venner på den. Der er en masse, der skriver, "Oh aren't you the exchange student?" Jeg har skam mine små moments, hvor jeg føler mig en smule famous, selvom det lyder latterligt.

Næste uge står den på Thanksgiving og Black Friday(!!!). Jeg kan ikke vente! Rabat, rabat, rabat! Og så er der jo også lige en køretur på 12 timer. Puha, den tager jeg med stiv arm. Jeg har trods alt prøvet noget lignende før, der er dog bare mere plads i denne her bil.

Klokken er snart midnat, og jeg er virkelig træt efter en lang dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.