When I have a bad day I just call this guy

Nu vil jeg så introducere jer for min fantastiske ven, Brandon. Han er en ven i verdensklasse, der betyder sindssygt meget for mig. Første gang, jeg mødte ham, var til infodagen, hvor jeg blev vist rundt på skolen. Da fangede han ikke rigtig min opmærksomhed, men da jeg var i centeret en halvanden uges tid efter møder ham i, så genkendte jeg ham straks. Han var den første person, som jeg overhovedet kunne genkende. Det var en vild følelse! Derefter er vi bare begyndt at snakke rigtig meget sammen, især da vi opdagede, vi har kor sammen. En af de første dage ville jeg give ham en "Booty-high five," som en overraskelse, men inden jeg smadrede min rumpe mod hans, så falder drengen, så lang som han er. Jeg kunne ikke stoppe med at grine, og han vandt mit hjerte efter det. Misforstå mig nu ikke - han er min ven, og det er bare så rart med ham, for med ham kan jeg mærke, der ikke er noget bag. En masse drenge ligger en masse i små signaler, som jeg stadig er i gang med at lære, men det er helt klart mellem Brandon og jeg, at vi er venner, intet mere, og det er nok derfor, vi er blevet så tætte så hurtigt.