When you wish upon a star makes no difference who you are

I dag havde jeg en fantastisk oplevelse, hvilket var på sin rette plads efter den mindre behagelige oplevelse tidligere.

Kl. er halv ni. Vi tager alle sammen vores klipklappere på og begiver os ud i bilen. Der er mørkt omkring os - det er kun billygterne, der ses i mørket. Bilen startes, og vi drejer ud på den store vej, ud mod havet. Gaderne bliver langsomt mørkere, i takt med at afstanden mellem husene bliver længere og længere. Tankerne fører mig til en anden verden, som jeg straks forsvinder fra, da vi drejer ind, og vi endelig er ankommet til den øde strand efter 60 minutters kørsel. Jeg snupper tæpperne fra baggagerummet, og vi drager ud i det tørre sand. Vi går et lille stykke, hvor langt ved jeg ikke, inden vi beslutter os for at slå os ned. Tæpperne bliver slået ud, og vores rumper mødes med dem. Jeg læner mig langsomt tilbage, indtil hele min ryg er i kontakt med tæppet under mig. Da hviler mine øjne på den klare, mørke himmel. Det er kun vandet, der får et ord indført. Men det er kun indtil et kæmpe stjerneskud, der fylder hele himlen, møder vores blikke, og jeg udbryder nærmest et hysterisk hyl af ren begejstring. Mit første stjerneskud. Den mest fantastiske følelse var dog ikke at se det, men da jeg kommer i tanke om, at jeg skal ønske noget. For jeg kunne ikke komme på noget. Jeg har alt, hvad jeg ønsker i denne verden.