fredag den 17. august 2012

School spirit






Min dag har bestået af besøg på min high school, Swansboro High School, og min første Football Match. Hvis jeg bare skriver en masse udråbstegn, vil I så kunne forestille jer min begejstring?

Dagen startede ud med, William - min værtsfar, Mook og jeg kørte hen på skolen for at aflevere nogle ting til min værtsmor, Kristin, der er lærer på skolen. Vi smed tingene af bilen, og William kørte videre. Mook og jeg skulle nemlig hjælpe med at forberede hendes klasselokale til på tirsdag, hvor dørene vil blive slået op for de nye elever til åbent hus. En fantastisk mulighed for at møde dine kommende klassekammerater og dine nye lærere. Der var heldigvis også mulighed for at spadsere lidt rundt på skolen, så jeg kunne få dannet mig et nærmere billede af skolen. Det hjalp ikke særlig meget på det - det gjorde det næsten værre. Mook og jeg gik rundt i masse gange, der bare virkede som en stor labyrint. Dog fik vi hilst på en masse af vores (muligvis) kommende lærere. Mange typer, vil jeg mene. 

Også kommer vi jo ind på, hvilke klasser jeg har tænkt mig at tage. Se, det "afslører" jeg først, når det endeligt er på plads. Der har nemlig været lidt vrøvl mht til valg af klasser, da den dame, vi skulle snakke med, typisk ikke var der, de dage vi vælger at dukke op. Tsk. Men tirsdag aften ved jeg med garanti, hvilke klasser jeg skal bruge min tid på det næste års tid. So exciting!

Football Matchen var ubeskrivelig. Vi smadrede dem så hårdt! Stemningen, hvertfald i Swansboro High Schools afdeling, var crazy. Folk skreg af spillerne på banen, klokker ringede konstant, duften af popcorn og chips slangede sig rundt imellem os, så alles tænder løb i vand. Real school spirit. Det er sådan en rigtig fredag aften skal bruges. Cheerleaderholdet var også til stede under kampen og heppede, og jeg har nu et ideelt billede af mig som cheearleader. Så kompliceret var det slet ikke, bare nogle spjæt her og der, en smule skrigeri og et hop en gang i mellem, det skal nok kunne fungere for mig. Måske i mit næste liv, hvor der er bare en minimal chance for, jeg rent faktisk kan nå mine tæer med strakte ben... Måske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.