fredag den 3. februar 2012

Status

Status:


Her i fredags tog jeg så afsti afsted mod Tommerup på Fyn sammen med Emma, som jeg havde mødt tirsdagen forinden til en anden event med YFU, dog kun for Zone 1(København). 


Tirsdag var rigtig hyggelig - vi skøjtede, snakkede og drak varm kakao. 


Kulturweekenden er noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Folk var åbne, kærlige, rare og aktiviteterne var helt i top! Jeg fik rig mulighed for at lære en masse søde menneske at kende og for at blive klogere omkring kulturforskelle, mig selv og regler. 


Jeg spørger lige en af pigerne fra weekenden, om jeg må låne nogen af de billeder, som hun tog på weekenden, da jeg var så smart at efterlade mit eget derhjemme...


Da jeg så træder ind af døren søndag eftermiddag, godt munter og træt, fortæller mig mor mig, at jeg har modtaget brev fra YFU. Jeg havde lidt på fornemmelse, hvad indeholdt - og jeg havde ganske ret. Mit distrikt. Jeg er så heldig at have fået South East, hvilket indeholder Florida, Alabama, Georgia, South Carolina, North Carolina, Virginia, Delaware, Maryland og District of Columbia. Jeg var helt oppe og ringe! 


Dog havde jeg ikke forudset, at min mor ville ringe mig op i min, åh så seriøse, matematiktime, for at fortælle mig, at de allerede havde fundet et familie til mig. 


Den familie, de har fundet til mig, består af to voksne, der ikke har børn. "Moderen" har selv været udvekslingsstudent, er aktiv i YFU og er lærer på en af de lokale high schools. Jeg skal bo sammen med en anden udvekslingsstudent fra Thailand, men jeg får dog mit eget værelse. De bor blot 17 km. til kysten og ca. 14 km. til Jacksonville med 175.000 indbyggere. Bedre bliver det bare ikke.


Nu vil jeg mutte til køjs, for jeg skal nemlig ind i Forum for at komme backstage hos Stella Nova - det bliver rigtig spændende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.