GODSPELL

En musical, der både indeholdt tårer, latter, "cheesy moments," højtidlige stunder, passager, der fik dig til at tænke, og jeg kunne blive ved.
Mange af mine faktastiske venner var en del af dette rørende stykke, og jeg sad stolt og loyalt som publikum to ud af tre forestillinger. Det eneste ved forestillingen, jeg ikke brød mig om, var, jeg ikke selv var på scenen og morede mig med alle mine venner.
Der er snart kun 6 uger tilbage, og mine følelser er så blandede. Åh, hvor jeg længdes efter en krammer fra mor og far, men hvordan skal jeg nogensiden få mig selv til at sige farvel til Bethe, Romel, Rebekah, Charles og alle de andre? Suk...

TIME

"It's funny how day by day nothing changes but when you look back - everything is different."

Tiden flyver omkring ørene på mig. Jeg kan næsten høre suset i mine øre, og det lille skub den giver, når den passerer mig. Noget har forandret sig. Hvor, hvornår og hvordan ved jeg ikke. Men det er tydeligt. Den måde min tankegang går, min tilgangsmåde til hverdagen, og hvad den byder, generelt mit humør, men også hvordan jeg agerer omkring mennesker. Det ramte mig den anden dag, hvor stor en forandring dette år har givet mig. Aldrig, aldrig, aldrig ville jeg gå igennem de samme forfærdelige situationer, som jeg har gået igennem dette år, igen, men alligevel ville jeg på igen måde bytte dette år for noget. Hvordan kan det hele bare have fløjet forbi, uden jeg opdagede det? I begyndelsen af året, havde jeg så travlt med at komme hjem igen, og nu har jeg en klump i maven bare ved tanken om at skulle hjem igen. Det er udentvivl ikke den samme Caroline, der vil stå af flyet i Kastrup lufthavn d. 19. juni, som mine forældre gav slip på d. 8. august. Meget har forandret sig. Jeg har lært at være glad. Jeg har lært at skide på andre folks mening omkring mig, men stadig tage det i forbehold. Jeg ved, hvad jeg kan gøre, og hvor grænsen går, og det hele bliver for meget. Jeg har lært at passe ind uden at forandre, hvem jeg er.

Billedet foroven viser to Caroliner. Billedet illustrer Caroline, der bogstavligtalt lige var ankommet til staterne. Det er det første billede, jeg tog her, udover det billede jeg tog med Frederikke i lufthavnen i Charlotte. Billedet til højre er Caroline, så sent som i går, der, til forskel fra det andet billedet, har langt mere make up på (grundet koncerten), men hun er også mere voksen. Der er stadig meget at lære, men det er jo derfor, vi er til - for at lære. Verden ville være et sørgeligt sted, hvis alt allerede var lært, og det hele bare var en dans på roser.

Det er sjovt, som alting bare er perfekt, når det lakker mod enden. Det er sgu nok ikke noget, jeg burde skrive her, men jeg har fået mig en kæreste. Der er 7 uger tilbage, så det er den dummeste idé, jeg nogensinde kunne have fundet på, men det virker bare så rigtigt. Det er forbi, når jeg tager hjem, men jeg gider heller ikke bare lade det passere, når jeg nu har chancen for at være glad. Og denne gang er det ikke bare en dum lort, som jeg holder fast i, fordi jeg har problemer med at give slip, også lader jeg ellers lortet flyde over mig.

Hvad meningen med dette indlæg egentlig er, at du indser ikke, hvor stor en forandring, der er sket, før det en eller anden dag rammer dig som regn fra en blå himmel. Der sker måske ikke det vilde fra den ene dag til den anden, men i det store billede er intet det samme længere.

SATURDAY

Skal synge foran 200+ mennesker i dag til en koncert i en kirke. Var tidligere ved poolen og sang fødselsdagssang for Emily, som jeg ikke har talt med, siden jeg ankom her. Jeg håber, hun har en dejlig dag. Her er vejret hvertfald i 20'erne, så hun må have opført sig pænt.

PROM

Sidste uge var helt speciel fra de andre uger, jeg har haft, da jeg tilbragte den i et sommerhus med 12 andre piger, inkluderet Julie. Det er en tradition på min skole at leje et sommerhus på ferieøen, Emerald Isle, lige ved siden af skolen, også bo der hele ugen. Jeg kendte kun Julie og hendes værtssøster, så jeg fik mig en masse nye venner! Onsdag fik Julie og jeg ordnet negle, så vi blev rigtig klar til den store dag. Mine negle blev i den samme farve som kjole, hvor Julie i stedet fik fransk tip.

Mine prom planer blev ikke som planlagt, da jeg valgte ikke at gå med John alligevel. John og jeg har haft "noget," eller hvad søren man nu siger, i over 6 måneder, og det virkede bare ikke som det rigtige for mig længere. Så var det meningen, Romel skulle være min date, men ting skete, så jeg fik Charles til at gå med mig. Vi havde en fantastisk aften.

Min dag var dog en lille smule stresset. Skulle op tideligt, efter vi havde været længe op dagen før og direkte til frisøren kl. 12. Derefter tog jeg med Julie hjem igen, der også fik ordnet hår i Jacksonville. Vi fik make uppen ordnet og kjolen på. Så gik turen til en venindes hus, hvor vi tog billeder, bare os piger. Der var smukke blomster i baggrunden, så de endte ud med at blive rigtig flotte. Efter det, kom vores dates og samlede os op, også gik turen til vores beach house, hvor der blevet taget endnu flere billeder! Så gik turen ellers til en Italiensk restaurant, hvor vi fik lækker mad, og Charles spiste simpelthen så meget. Selv kunne jeg ikke få en bid ned af ren spændelse. Så vendte vi snuden mod den "faktiske fest," hvor jeg fik rystet min rumpe en smule, fik snik-snakket lidt og bare hygget mig. Derefter gik turen tilbage til sommerhuset, hvor jeg faldt om ved 2-3 tiden. Det var alt i alt en succesfuld dag, med en masse minder og den dejligste date. Endnu et minde at kunne se tilbage på.

KARO OG CARO

ON THE ROAD

Nu sidder jeg så i bilen på vej hjem til NC. Hjem, kære hjem. Vi endte med at tage afsted kl. 9 i stedet for 6, der egentlig var vores originale plan, da vi kom sent i gang, og da vi så var i gang med at komme ud af døren, ville bilen ikke starte. Skolen starter på mandag, og det er jeg slet ikke klar til. Men hvem er klar på at stå op kl. 6 i stedet for 11? Ikke denne unge dame, kan jeg godt hilse og sige. Men vi er nu "on the road," musik i ørene, vores sang på repeat, også kan det jo kun gå en vej; hjem.

♥