tirsdag den 11. juni 2013

THIS IS THE END

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. I dag er der en uge til, jeg vender snuden hjemad... Hvor blev tiden af? Det er en drænet følelse, mit hjerte er efterladt med, når min tankegang bevæger sig over mod alle de farvel kram, jeg så snart skal give. Mange af disse mennesker vil om få år ikke engang kunne huske mit navn, men de rigtige venner vil holde ved. Det er en skræmmende følelse.

De sidste uger har jeg tilbragt ved poolen, sammen med venner, gøre sig klar til eksamener, hvilket nu er overstået, så jeg har sommerferie(!!!), og ved at pakke mine ting. Jeg har ikke haft mulighed for at poste billeder, hvilket dræbte min bloggelyst.

Dette år har været ubeskriveligt. For 10 måneder siden, stod jeg på en flyver og havde ingen idé om hvor meget, der ville ske. Det er helt uvirkelig så hurtigt tiden gik. Først var det allerede Thanksgiving, så var det Jul, efter hvad der føltes som en uge, også var der Spring Break, der nu allerede er et godt stykke væk, men det føles stadig som i går. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg har lært om mig selv. I der har læst med gennem hele året kan nok godt huske, da jeg skrev mine mål ned. I kan læse indlægget her.

Jeg har valgt ud de tre mål, hvor jeg kan mærke, jeg kan mærke den største forskel.

Få venner for livet

Jeg kunne skrive "a million miles long" liste over, alle de venner, jeg har fået gennem dette år. Forhåbentlig de rigtige vil stay in touch, men det bliver også hårdt arbejde. Mine første dage of High School gik ud på at møde så mange mennesker, som overhovedet muligt. Jeg gik ind i store grupper og sagde "Hey, my name is Caroline. I'm an exchangestudent from Denmark, do you wanna be my friend?" Nogle af de mennesker, har jeg ingen idé om, hvem er, nogle af dem blev mine bedstevenner. 

Lære mig selv at kende
Hvordan kan du ikke lære dig selv at kende, når du er så langt væk hjemmefra? Ærligtalt ved jeg ikke, om jeg har lært mig selv bedre at kende, eller om jeg har forandret mig uendeligt. Jeg har stadig de samme værdier, men jeg har nye erfaringer.

Stay happy
Jeg er glad! Og det er officelt. Det var en lang, brav kamp, men jeg kan nu ærligt sige, jeg er glad. USA har lært mig uendeligt meget. Det er en helt anden Caroline, der træder ud af flyveren i DK, om en uges tid. En Caroline, der elsker at leve. 

Jeg er jo lige ankommet! Hvor er det underligt. Allerede om 2 dag holder jeg min afskedsfest. Mit hjerte hører til i Danmark, men hvor jeg kommer til at savne dette eventyrland, jeg har tilbragt mit år i. 

1 kommentar:

  1. Kære Caroline. Jeg har nydt at kunne læse med her på din blog, samtidig at følge min egen datter Julie, som du har tilbragt mange timer med i NC. Jeg er så stolt af jer beggge, og du skal vide at du altid vil være velkommen i vores hjem i Slagelse. Rigtig god afskedsfest i morgen, kom godt hjem, og på glædelig gensyn i Danmark. Kærligst og mange kram Julie's mor Dorthe


    SvarSlet

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.