AT VÆRE UDVEKSLINGSSTUDENT

At være udvekslingsstudent er så meget mere end bare at tilbringe et år i et andet land. De lange nætter, du tilbringer alene, tårerne du græder, når du føler dig som Palle alene i verden. Men det er jo ikke, hvad der er grundstenen for et udvekslingsår. Dagene, vi tilbringer i skolen, der snart blot vil være et minde, de mennesker, vi møder på vores vej, som vi måske ikke husker, men som altid vil huske os. Bare en gåtur op af gangen, imens du går til trejde klasse, kan blive et øjeblik du tager for givet, imens du er i det. Men du vil senere længdes tilbage og vil være villig til at give hvilket som helst, bare for at kunne komme tilbage. Når jeg engang vender hjem, nærmere om 83 dage, så vil jeg blive i tvivl om det hele..... Var det bare en drøm? Folk ser det som en kæmpe oplevelse at tilbringe et år i et fremmed land, og ja, det er det, men det er min hverdag nu. Jeg har fået faste venner og vaner, og så kalder skole arbejdet også. Hele "wow"-følelsen og min nyhedsværdi var størst i starten, hvor det hele nu, som tidligere nævnt, blot er blevet hverdag for mig. Er det ikke skørt, hvordan man kan vende sig til en helt ny verden, med nye regler, venner, in fact, en ny familie? Ja, det er hårdt at være så langt væk, men de eneste ting, der egentlig går mig på for tiden, er teenage problemer som venner, drenge, savn, følelser og jeg kunne blive ved. Det er slet ikke, fordi Danmark går igennem mit hoved hver eneste dag; og jeg der troede dette år ville tage ni liv at komme igennem?
Jeg er så heldig af to hjem nu i Danmark og North Carolina. Men det er jo altid en undskyldning for lige at kunne tage herover igen engang snart.... Når pengepungen altså tillader det.