torsdag den 16. august 2012

Teramo 2012

(Her er endelig et billede fra Teramo, som jeg lovede jer for omkring hundrede år og en madpakke siden...)
Alle, der har muligheden for at tage til Teramo, når der er summercup, gør det! Stedet oser af sammenhold, nye og gamle venskaber på kryds og tværs af nationaliteter, kulturer, verdener og religioner. I de dage, hvor byen er befolket af folk fra alverdens lande, er pulsen evigt kørende. Unge mennesker fylder gaderne, der alle sammen bare ønsker at have nogle uforglemmelige dage sammen. Det er inspirerende, hvilket sammehold de har. De forskellige lande kommer og hepper for hinanden, selvom de er modstandere. For lige så snart kampen er forbi, er alle dine venner. Finalerne er intense og medrivende, og selv jeg, der ikke forstår hverken en halv eller hel meter af sport, tager mig selv i at sidde og skrige med. Du lever dig fuldstændig ind i øjeblikket, og det er først, når det sidste mål scores, fløjten hyler og en hær af mennesker jubler i kor, du opdager, hjertet sidder helt oppe i halsen på dig.

2 kommentarer:

Ris og ros modtages gerne, men spydige kommentarer vil blive fjernet.